Hvordan kan en gulvafslibning ændre synet på dit trægulv?

Er du simpelthen så træt af dit trægulv, fordi det er slidt, skævt og fyldt med gamle pletter – ja, så overvejer du sikkert at skifte det ud. Inden du gør det, bør du dog overveje en gulvafslibning, for måske kan den ændre dit syn på gulvet.

En gulvafslibning, tænker du – hvad skal det gøre godt for? Jo, det er ret enkelt. Vi forstår nemlig godt, hvis du mere eller mindre hader dit trægulv, når det er slidt og ødelagt, men lige præcis dét, kan en gulvafslibning ændre på, og efterfølgende vil dit trægulv være så godt som nyt. Det fortæller gulvkanonen.dk, der hver dag sætter gulve i stand for kunderne:

“En gulvafslibning fjerner ganske enkelt det øverste lag af dit trægulv, så både pletter, misfarvning, skrammer og ridser elimineres. Er dit gulv meget gammelt og slidt, er det måske nødvendigt med en afhøvling først for at udligne niveauforskelle og lignende, men resultatet vil være det samme i sidste ende – et trægulv der er som nyt, men som stadig har patina fra tidens tand.”

Med efterbehandling bestemmer du selv udseendet

Kan du bedst lide naturlige gulve, må trægulvet gerne skinne lidt eller er du slet ikke glad for den gyldne, gule farve, træet har, så er der meget, du kan gøre for at ændre på det efter gulvafslibningen – du kan enten behandle brædderne med lak, olie, sæbe eller maling.

Hvad du vælger af efterbehandling er helt op til dig, og det er primært et spørgsmål om to ting: udseende og rengøring/vedligeholde. Du skal altså gøre op med dig selv, hvilket look du ønsker, og derefter skal du undersøge om den pågældende efterbehandling så lever op til dine krav til rengøring og vedligehold – gør den ikke det, må du overveje, hvad der vægter højest for dig; udseendet eller rengøringsvenligheden. Det er forskelligt fra person til person.

Related posts

Leave a Comment