Sådan gør du bilen køreklar til vinter

Vi køber ind til vintergarderoben og forbereder os selv på det koldere vejr, men når efterår og vinter banker på, er der også en anden kær ven, som kan trænge til lidt ekstra opmærksomhed. Din bil bliver ikke vinterklar, blot fordi du er det, men heldigvis får du her et par fif til, hvordan du bedst muligt forbereder dit køretøj, så I begge kommer godt igennem årets kolde måneder.

 

Det hurtige tjek

Vinteren og efteråret skaber hårde vilkår for din bil. Det kolde og fugtige vejr og de til tider glatte veje udfordrer selv de mest velkørende bilmodeller, og som bilejer er det derfor en god idé, at du forbereder dit køretøj på de ændrede vejrforhold. Du bør som minimum lave et hurtigt tjek af din bil og overveje følgende:

  • Fungerer bilens batteri fortsat optimalt, eller får du problemer med at holde det fuldt opladet, når de lavere temperaturer sætter batteriet på prøve?
  • Kan bilens bremser fortsat præstere selv i glat vejr, hvor der typisk er dårligere vejgreb?
  • Er kølesystemet i bilen ordentligt frostsikret, og kan sprinklervæsken modstå de lavere temperaturer?
  • Virker bilens vinduesviskere, eller bør viskerbladene skiftes ud med nye, inden vinteren kommer?
  • Har du skiftet til vinterdæk, og er dækkene i en stand, der gør det forsvarligt at bruge dem endnu en vinter, eller er de så slidte, at de skal skiftes ud?

 

Det grundige tjek

Har du bare lidt viden om biler, kan du typisk selv stå for at klargøre din bil til vinter. Ønsker du et grundigt gennemtjek, eller har du blot ikke den nødvendige viden om, hvordan bilen er skruet sammen, og hvad du bør kigge på, kan du også sende din bil forbi https://kongsgaardeauto.dk/, så den kan blive tjekket fra top til tå, og du kan få styr på de faldgruber, du måske ikke selv er opmærksom på.

Related posts